20101121

Bevilling

Jeg fortæller min veninde, at det var så hyggeligt sidst, der var ganske enkelt intet irriterende ej heller intet, som jeg bagefter og senere hen, lige nu, gnaver i eller ikke kan få ud af mine kindtænder. 
For det er endnu så mange fine scener, vi samler på, og hun siger til mig, at jeg bør skrive en bog om det, og jeg griner og siger, at jeg er igang. 
For jeg er igang. 
Jeg ved bare ikke, hvornår jeg skal få bevilliget midler til at skrive en slutning. 
Jeg har ikke søgt endnu og ingen verdens intentioner om at nogensinde gøre det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar