På vej ned ad gaden. Et indkøbsnet i den ene hånd, det er måske lidt koldt, gråspurven synger på sidste sang, mørket falder på og små regndråber begynder at lande i de i forvejne vandpytter, der dækker gadens uligheder.
Uligheder man går udenom, vil ikke have våde sko og slet ikke våde strømper. Forsøger at undgå, fjerne sin barndoms automatiske tiltrækningkraft til vandpytter.
Vandpytter man senere samme aften sidder i sin lejlighed og græder med en halvudbrændt smøg i kæften, et glas med vand fra vandhanen. Betragter gadens stille puls i sene aftentimer. Går i seng alene, husker gamle kærtegn og kan næsten mærke et andet hjerte ved siden af ens eget. Anstrenger nakken utallige gange og løfter hovedet, flytter hovedpuden og lægger sig på det andet hjørne, et koldt hjørne, en dejlig følelse.
Næste dag går man ned ad gaden igen, den samme gade, genkender nogle ansigter ved caféen og støder pludseligt ind i fremmed kendt. Elsker ham med det samme, hans store flotte hænder, har lyst til at tage hans øjne med til de fattige og vise dem, fortælle dem, at ægte guld findes. Giver 72,- for to kopper kaffe, en speciel fransk kaffe, friskmalet og alt, økologisk rørsukker som en slags ekstra sødme. Overflod af sødme, du tager hans ord ned i lommen, hvert enkelt et, laver en særlig orden over dem, blå skabe som dem, man låste sit tøj ind i tilbage i barndommen i en svømmehal. Gemmer alle nøgler under sengen, smider dem aldrig væk.
Det bliver så hårdt at elske. Det sker hele tiden, et tilfældig kys på gaden stopper først, når han hviler sit hoved imod dit nøgne bryst. I elsker hele tiden, I ved det godt, men I siger det ikke til hinanden. Tror på det, giver alting mening, selv det uden mening. Støtter frivillige sager, er ligesom de par, alle drømmer om.
Køber et klaver af sort ibenholt. Det spiller dag og nat, selv når I ikke spiller på det. Trækker jeres kærlighed op som en spilleautomat, dur om tirsdagen, måske mol om torsdagen, det er svært at sige, ikke rigtigt til at sige. Men det er altid ok. OK.
Er en smuk sang, der får lov at fylde hele værelset.
det er det hele - og alt det vi ser, alt det vi glemmer og alt det vi burde lægge mærke til.
SvarSlettak fordi du bruger dine sanser, når du skriver.
og tak for dine kommentarer på min blog.
det er altid rart, når en blogger man selv værdsætter giver noget respons til én.
god aften!
Kære Amanda - jeg siger også tak, det er, som du siger, rart med respons fra een, hvis ord man selv værdsætter. Rigtigt rart, endda.
SvarSlet