Adgang til livet 


I disse dage har jeg allerede inden klokken slår tolv brygget to kander kaffe, og jeg ved ikke, om jeg ville have brygget flere, hvis jeg havde haft flere stempelkander stående i mit skab.
Tirsdag morgen stod vi alle sammen vinterskinnende og sødt-nervøse i den store festsal med kokonerne hængende helt nede ved ørerne - sådan føltes det. Ganske uformelt stod rektor og fortalte os, at vi nu er igang med vores første endelige eksamen, og vi var et kæmpe 300 mennesker-stort forår, hvis kokoner pludselig revnede op, som en sårskorpe, som et bundt hvidløg, som violerne i vasen. 
Ingen turde cykle hjemad pågrundaf isen, der har beslaglagt cykelstier og fortove. Vi trak, og det har vi snart gjort i tre år.
Snart står vi som sommer og hemmelighedsfulde liljer i samme sal og modtager beviset, der skal give os adgang til livet og verdenen væk herfra.