min mor var forbi til kaffe i dag


min mor snakker om hvor dejligt det ville være hvis jeg tog til Paris, hun havde jo lige håbet på at vi skulle rykke hele mit møblement og hjerte med. hun klør sig lidt i håret, jeg trækker bare knæene op til kæben, kigger i et andet hjørne af værelset. jeg siger jeg ikke har lyst til at praktisere almen ungdomsselverkendelse realiseringstrip og så videre i en lang smøre som hun siger hun godt kan forstå.
jeg skal jo bare gøre hvad jeg har lyst til siger hun, jeg siger jeg ved det godt.