kaffen falder på gulvet og asken svæver til himmels




du farver mig grå rammer mig op i hjørnet som en skræmt kat 
solens skærende refleks midt i min øjesten 
kaffen falder på gulvet asken svæver til himmels
du farver mig mut malplacerer din kærlighed
det er så let at sige siger du jeg trækker ordene af
tapetet jeg kradser kan næsten ikke trække mere
du trækker mig