FILM


Det hele udspiller sig igen.
Jeg er hovedperson i den film, jeg selv skriver ned. 
Jeg har hele langskabet fyldt med manuskripter, lyssætninger og logrende ordstillinger.


For en film er hvad, det føles som.
Når jeg putter mig op ad din skulder en aften på fjerde sal, hvor rummet er fyldt op af dele nervøs cigaretrøg og dele nervøs hjertestøj. 


Jeg kan slet ikke begribe det; som at akkurat ikke nå bussen, der så alligevel stopper, samler en op og smiler. 


Du gør det hele tiden, 
jeg er din faste blinde passager.