Dagmar


min mormor hed Dagmar. til sidst var hun skrøbelig som porcelæn. jeg tænker på det, når mine musselmalede glider ud af mine hænder, når jeg vasker op. 
jeg vasker op hver aften. jeg tænker tit på hende. 


nu kan jeg besøge hende på kirkegården. der er røde blomster, der er grønne træer, og de bare gror og gror og gror op i himlen. 
min morfar sidder oppe i træet. 


før kunne jeg besøge dem begge på mejsevej og måske få en pindis, en flødebolle eller en sodavand. 
nu vander jeg mormors grav og håber på himmelsk kollision. 
mormor og morfar imellem.