nogle gange opfatter jeg mennesket som et stykke glas ingen tør slå i stykker nogle gange opfatter jeg mennesket som et stykke glas ingen kan slå i stykker eller som en sang man kan starte forfra og forfra og man vil høre det sammen igen og igen og nogle gange tænker jeg det ingen forskel gør om du siger det du mener eller det du bliver fortalt du skal mene for der er alligevel ingen der vil tage sig i stand til at egentligt oprigtigt kontrollere de tanker du videregiver
min adjunkt snakker om at følelser er noget "skidt noget" fordi det er uhåndgribeligt og flydende og svævende og snart ender vi ude i rummet med alle de skide følelser
nogle gange opfatter jeg mennesket som et stykke glas der ikke kan slås i stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar