Hjertebrand på køkkengulv

Der var engang, hvor jeg ville have det hele overstået, men ikke ville have noget af det til at stoppe.

Nu er det bare en vilkårlig kærlighed, for ømheden er ikke længere til føle. Slidt fløjl, regnvejr der gør intet godt, godtroende øjne, der rammer gulvet tungt og tyngende.

Nu, hvor det er overstået, er der ikke længere noget, jeg kan være i stand til at ønske at stå over. Men alligevel tænker jeg over noget. Og noget kommer altid igen, den skubber mig frem fra hjørnet og giver mig sig selv i den gale hals.

Jeg var på vej i bad, da jeg spurgte dig, om jeg måtte blive, jeg havde taget min make-up af, og tøjet hang kun på skulderen af mig.

Da du så sagde nej og trak på skulderen, og jeg ikke kunne læse dit blik, men blot mærke mit eget falde ligesom lun stearin, der voksede sig ind i dit køkkengulv som en hjertebrand, ville jeg virkelig gerne have noget af det til at stoppe.

Jeg vil gerne have noget af det til at stoppe, men jeg vil helst ikke lade det stå over.