5:55

Hvis jeg var en stewardesse, ville jeg smile vingestort og ønske dig en god rejse, tilbyde dig et glas vand eller måske en gin&tonic. 

Hvis jeg var en skraldemand, ville jeg tømme din grønne skraldespand med et smil og efterlade den skinnende ren. Bevares - så ren, sådan een nu bli'r.

Hvis jeg var en dansklærer, ville jeg bære over med dine kommafejl, dine stavefejl og alle dine andre fejl, for den sags skyld. Bredt favnende.

Hvis jeg altid havde 33,- på lommen, ville jeg altid købe dine smøger.

Hvis jeg virkeligt var din pige, ville jeg ønske, du ville fortælle mig det, så jeg kunne tro det. 

det er lige meget

det er lige meget hvad du skriver i søgefeltet der er kun afleveringer de er alle sammen forkortet dit liv er forkortet du lever på struben af dine bestræbelser efter at skabe et kærsomt liv det er fuldstændigt lige meget vi stod lige der nu staar vi lige her stres og jag stres og jag der hører til.

Tobak

Folk fryser og skubber sig sammen, rokker i tænderne, imens gaderne kører forbi.

Ventetiden bliver forvekslet med en turistattraktion i form af tobakbelagt beton betrådt, skinnerne ryster allerede før fremtiden kommer. 

Acetone

At finde ind til dig er ligesom at kradse neglelak af. 

Jeg har aldrig tålmodighed nok til at kradse det hele af, så til sidst finder jeg noget rens med en masse acetone i.

Jeg bliver helt døv af al den tone. Jeg bliver helt skæv af al den tone.

Så føler jeg mig så pokkers nøgen og skynder mig at lægge et nyt lag.

Og så finder jeg jo aldrig ind til dig. 

You break just like a little girl.

Besøg

Det regner, og det kunne ligeså vel havde været en søndag aften. Ikke desto mindre er det mandag. Det er sommer, men det kunne ligeså vel havde været efterår.

Det er det ikke.

Jeg trækker mig fra selskabet og lader min ryg slide en smule mere i skrædderstilling på et pigeværelse. Dvæler ved tanken om din smukke ryg i et elskovssuk i mit pigeværelse.

Tankerne er blevet så mange, jeg er blevet så meget, du er så langt væk. 

Min kaffe er OK til aften, og i grunden var vores gensyn jo OK. 

Min morfar sidder nede i havestuen, som jeg har trukket mig fra. Han er 92 år gammel, og han har sat en masse hvide havestole ud på sin terrasse. "De skal jo stå klar, hvis der kommer nogen på besøg", siger han til mig og spørger mig, om jeg ved, om der bor nogen i det hvide hus ved siden af købmanden.

Det ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke, hvornår du kommer på besøg igen. 

Jeg har ikke nogen hvide havestole.

So, what to wish for?

• Tur-retur Amsterdam
• Hvide Kings
• Kaffe
• Kærlighed

Hjertefuld.

Du fornyr tiden, min dreng. 

my idea of beauty: you.

Ibenholt

På vej ned ad gaden. Et indkøbsnet i den ene hånd, det er måske lidt koldt, gråspurven synger på sidste sang, mørket falder på og små regndråber begynder at lande i de i forvejne vandpytter, der dækker gadens uligheder. Uligheder man går udenom, vil ikke have våde sko og slet ikke våde strømper. Forsøger at undgå, fjerne sin barndoms automatiske tiltrækningkraft til vandpytter.

Vandpytter man senere samme aften sidder i sin lejlighed og græder med en halvudbrændt smøg i kæften, et glas med vand fra vandhanen. Betragter gadens stille puls i sene aftentimer. Går i seng alene, husker gamle kærtegn og kan næsten mærke et andet hjerte ved siden af ens eget. Anstrenger nakken utallige gange og løfter hovedet, flytter hovedpuden og lægger sig på det andet hjørne, et koldt hjørne, en dejlig følelse.

Næste dag går man ned ad gaden igen, den samme gade, genkender nogle ansigter ved caféen og støder pludseligt ind i fremmed kendt. Elsker ham med det samme, hans store flotte hænder, har lyst til at tage hans øjne med til de fattige og vise dem, fortælle dem, at ægte guld findes. Giver 72,- for to kopper kaffe, en speciel fransk kaffe, friskmalet og alt, økologisk rørsukker som en slags ekstra sødme. Overflod af sødme, du tager hans ord ned i lommen, hvert enkelt et, laver en særlig orden over dem, blå skabe som dem, man låste sit tøj ind i tilbage i barndommen i en svømmehal. Gemmer alle nøgler under sengen, smider dem aldrig væk.

Det bliver så hårdt at elske. Det sker hele tiden, et tilfældig kys på gaden stopper først, når han hviler sit hoved imod dit nøgne bryst. I elsker hele tiden, I ved det godt, men I siger det ikke til hinanden. Tror på det, giver alting mening, selv det uden mening. Støtter frivillige sager, er ligesom de par, alle drømmer om. Køber et klaver af sort ibenholt. Det spiller dag og nat, selv når I ikke spiller på det. Trækker jeres kærlighed op som en spilleautomat, dur om tirsdagen, måske mol om torsdagen, det er svært at sige, ikke rigtigt til at sige. Men det er altid ok. OK. Er en smuk sang, der får lov at fylde hele værelset. 

ps:

det er så stort, at jeg ikke kan beskrive det. 

jeg vil bare se dit smil og holde om din nakke. 

Honey,

K

Din kærlighed er af den slags, der bliver siddende i tøjet, selvom man vasker det. Den slags man bliver man ved at dufte i sengetøjet. Den slags man sukker efter, når man sidder i bussen og hører den bestemte sang. Som sukker. Den slags man bliver ved med at smage i kaffen. 

Det er den hånd, der bliver ved med at lægge i min hofte. Det er den drengeryg, jeg bliver ved med at se, når jeg vågner. Det er den kaffe, jeg drikker. Det er det træ, jeg går forbi, når jeg går hjem.

Lunefuld kærlighed. Som ingen andens. Din kærlighed. 

Jeg håber, det er kærlighed. 

 

Kærtegn

som om alt og intet.

Jeg har skrevet en bog om kærlighed, jeg har placeret den forrest på min reol, jeg har et billede af dig indeni, og jeg bliver så bedrøvet, når bladene falder i år, allerede nu kan jeg mærke det, jeg savner dine kærtegn, jeg savner dig, jeg savner mysteriet, jeg savner et puslespil, jeg savner selv smerten, jeg skriver en bog om smerte, den står ved siden af den om kærlighed, de står side om side, vi stod lige der og nu står vi her, jeg ved slet ikke, om vi stadig står, om der overhovedet er noget at bestå, bestige, når jeg ser mit eget navn er dit navn det eneste, jeg kan tænke på. 

Jeg ville gøre dig tæt, jeg ville være din, du kunne få mig for din cigaret lighter, du kunne kysse mig vågen og holde mig vågen, dig ville jeg overvåge og våge over, som en sol på en himmel, som et hjerte i et menneske, som et blik, der sætter sig fast, som dine støn i en sen nattetimer, i en tidlig time, morgentime, vores tid, udefinerbar tid, tid tilsidelagt, har vi stadig det? Jeg er for bange, det både tordner og lyner, og du skulle se mig, som jeg er, også nu, også når jeg græder, når jeg er mindstværd, laveste nævner, tæller, vurderer, adderer, der skulle være et plus imellem os og ikke et minus. 

Kærtegn, som om alt og intet, det er det samme, det kunne være så meget, det er så meget, dine kærtegn fylder hele værelset, og det ødelægger mit hjerte, måden hvorpå de flakker nu. 

Det sted, min forelskelse sprang i luften.

(Indsæt tekst.)

ta maison, dit hjem, at yours, hos dig, din adresse.

åbenhjertighed.

PS: Hvem synes du skal bestemme alt?

050609

"Hvad er mere smukt end vejen til ens elskede? Både den

åndelige, men så sandeligt også

den fysiske, gennem land og love,

fra A til B, hjertet med hele

vejen. 

Måske ham overfor er på vej.

Jeg er også på vej.

Jeg ved bare ikke hvor hen 

og til hvem."

IMMERVÆK. RASKVÆK.

260409

jeg prøver så meget jeg kan, at lade være med at fortryde, men nogle gange er det virkeligt svært. 

i 2 år har jeg baseret mit forfatterskab på dig og fundet på smukke metaforer og ordbilleder.

men du har ikke engang læst min indledning, og nu er toget fandeme kørt.

heart words aorta thoughts right eye blushing cheeks vulnerability feelings lips dreams former love strawberry marks.

Det gør mig trist, at jeg ikke kan vise dig den verden, jeg kan se herfra. Det gør mig trist, at jeg ikke kan dele den verden, jeg kan se herfra, med dig. 

Je ne sais pas

Brie, kaffe, fransk tiltale, svævende mulig kærlighed. 

Jeg ved det virkeligt ikke. 

Du skal bare tage mit hjerte i din hånd som var det en sommerfugl. 

Behold det der, vil du.

Taxi Taxi!